LCHF, Livets små glæder, Livsstil, Strik

Sommerferien er godt begyndt

Det er første dag af sommerferien, og den starter præcis, som jeg aller bedst kunne tænke mig.

Vi har sovet til kl. 7.40 (undtagen Simon, han er taget på arbejde), Sebastian stod selv op og fandt sin iPad frem. Så fik han sig en god solid omgang morgenmad, for derefter at sætte sig godt til rette i hele hans bunke af Paw Patrol legetøj. Og der sidder han endnu.

Jeg selv lavede mig en god kop morgen-lchf-kaffe, fandt strikkepindene frem og slog masker op til en lille hue til Neonatal-afdelingerne.

Jeg fandt noget multifarvet bomuldsgarn for et par uger siden. Først hæklede jeg af det, men jeg kan faktisk bedre lide det strikkede resultat. Når det så er sagt, så er jeg ikke så meget til multifarvet garn. Jeg kan godt lide selv at bestemme hvornår farverne skal skifte. Men det er nu ret sjovt at strikke i alligevel. Det bliver nok bare ikke en vane.

Senere planlægger jeg at bage en portion af dette lækre Chia-knækbrød. Jeg har smagt det. Det smager rigtig godt. Men det er første gang jeg selv kaster mig ud i at bage det. Det minder meget om Stenalderbrød, som jeg har bagt mange gange, så mon ikke at resultatet bliver godt. Jeg tror det.

Resten af dagen skal foregå i vores helt eget tempo. Hygge og afslapning bliver nøgleordene. Og strik. Masser af strik.

Findes der en bedre start på sommerferien?

Tak fordi du læste med i dag.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *