Livets små glæder

Søndag på Bisque

I søndags var vi en tur på Bisque i Roskilde. Min lillesøster har længe snakket om de her små caféer, hvor man kunne købe et stykke porcelæn, som man maler, og drikker en god kop kaffe imens.

Vi fik endelig prøvet det. På min lillesøsters initiativ. Hun inviterede alle tøserne i familien med til en tøsedag. Det var virkelig hyggeligt.

Bisque Porcelæn Maling Café

Det var svært at vælge

Der var noget mere porcelæn at vælge imellem end jeg lige havde troet. Det var faktisk rigtig svært at vælge. Jeg tror endda at jeg var den som valgte til sidst. Den eneste som var 100% sikker i sin sag med det samme, var min ældste niece. Hun skulle male en muffin, og det vidste hun bare med det samme.

Bisque Porcelæn Maling Café

Jeg kiggede først på en garnskål, så en vase, så en lille krukke, en stor kande, en lille kande.. men endte med den store vase. Vaser kan man vel aldrig få for mange af. Og jeg havde planer om at denne skulle ind og bo i mit nye krea-rum.

En ting var, at det var svært at vælge, hvilket stykke porcelæn jeg skulle male, noget andet var, at det var sværere at male på, end man lige skulle tro. Jeg er i hvert fald ikke længere i tvivl om at, at være porcelænsmaler, det kræver øvelse. Jeg sad faktisk og tænkte på dem som maler det musselmalede porcelæn. Pludselig fik jeg en hel ny respekt for priserne på det porcelæn. Selvom jeg da stadig har købt lidt en gang i mellem, så synes jeg sommetider at det er dyrt. Det forstår jeg bedre nu, at det er.

Bisque Porcelæn Maling Café

Resultatet af vasen blev nu ret fin. Jeg synes at vi alle lavede nogle virkelig flotte ting.

Nu skal tingene brændes, glaseres, og brændes igen. Det var vidst sådan, at det blev fortalt. Om en uge er det klart til afhenting.

Jeg er spændt på resultaterne. For selvom alle tingene ser ud til at være lavet i lyse sarte farver, så ændrer de helt farvetone når de bliver glaseret.

Jeg har fx forsøgt at lave min vase med ombre-effekt. Det vil så vise sig, om det er lykkedes.

Desværre måtte jeg ikke have Sebastian med derind. Han kunne ellers godt have været med til at male, men han er jo ikke en af tøserne, så han måtte blive hjemme.

Men det er bestemt ikke sidste gang, at vi har været på Bisque. Min lillesøster og jeg blev hurtigt enige om, at vi var nødt til at komme tilbage på et tidspunkt. Næste gang, der skal Sebastian også med.

Tak fordi du læste med.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *