Jul, Strik

Sidste års strikkede julegaver

Strik, julegaver, hue, strikket hue, strikket julegave, Oslohue, Petite Knit, Hendes Verden

Jeg nåede et par strikkede julegaver sidste år. Det var lige på faldrebet, men jeg nåede det. Den ene blev afleveret med lidt forsinkelse, men modtageren blev rigtig glad for den – så det var vidst helt okay.

Den mørkegrå og den stribede er begge Oslohuen fra Petite Knit. En super nem og lige til opskrift, med god pasform. Jeg har strikket i Onion no. 4 som findes i et hav af fede farver. Jeg tog dog nogle lidt mere sikre valg, da begge Oslohuer var til mænd. Jeg havde egentlig købt 3 nøgler til én hue, men 2 viste sig at være tilstrækkelige til både dame- og herrestørrelsen.

Den lysegrå hue var en lille ekstra gave til min lillesøster. Opskriften er fra et tillæg til Hendes Verden, og jeg kan desværre ikke finde den på deres hjemmeside – men mon ikke de deler den på et tidspunkt? Jeg mener det var i starten af december at de havde tillægget med, kun med huer i. Jeg har strikket den i Onion Alpaca+ Merino Wool+ Nettles. Et let og lækkert garn som også fås i nogle virkelig fin farver. Igen valgte jeg et lidt mere sikkert farvevalg – for selvom min lillesøster elsker farver, så skulle den jo stadig passe til så meget som muligt.

Jeg tror det er første gang at jeg laver strikkede julegaver – men jeg overvejer bestemt at gentage succesen i år.

Nåede du at lave strikkede julegaver sidste år?

Tak fordi du læste med i dag.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *