Angst, Livsstil

Omgangssyge er min værste angst trigger

Der er helt sikkert mange der ikke kan lide at kaste op. Og jeg er en af dem. I mit tilfælde er det dog så slemt at det med årene er blevet til decideret angst. Jeg får et angstanfald, hvis jeg bare kan mærke det mindste tegn på opkast. Eller hvis jeg er sammen med nogen, som jeg mistænker for at kunne kaste op.

Det gør det af og til temmelig udfordrende at være mig. Det gør fx at jeg hader når folk drikker alkohol, også selvom det kun er en gang i mellem. Jeg gør det også sjældent selv. Hvis jeg drikker alkohol, er det allerhøjest 1-2 glas.

Det værste er faktisk hvis Simon eller Sebastian kaster op, og at det potentielt set kan skyldes sygdom. Er det en enkelt opkastning går det nogenlunde. Men er det noget som varer i flere dage, ja så kan jeg godt begynde at få tvangstanker. Mine hænder skal vaskes grundigt med vand og sæbe hver gang jeg har været i nærheden af opkast. Jeg går hele tiden rundt med håndsprit. Jeg er som regel rigtig bange for at blive smittet selv, og så begynder jeg at blive bange for at spise. Jeg bliver komplet hysterisk hvis jeg fx har tømt mit glas ud i vasken, og at jeg tror at noget fra vasken så har sjasket op i glasset igen. Så er jeg nødt til at tage et nyt. Jeg vil ikke spise æg, fisk og alverdens andre ting. Og værst af alt er npr jeg begynder at blive bange for, om det er vandet i vandhanen jeg kan blive syg af.

Jeg ved det er irrationel frygt

Meget af det er irrationelle tanker, og de går over efter par uger. Men når jeg er i det, er det virkelig svært.

Man skal selvfølgelig altid tage sig sine forholdsregler når det kommer til omgangssyge. Og god hygienje er vigtig, for at undgå smitte. Men for mig tager det ofte overhånd. Jeg ender med hænder som er tørre og røde pga. alt det vask, og håndspritten.

Det er 4. dag at Seb ligger syg med opkast. I dag bliver alt vasket af i klorin. Tøj, sengetøj, håndklæder osv. bliver vasket på 60 eller 90 grader. Så håber vi at vi snart får bugt med den pokkers virus.

Lige nu venter jeg på at Simon kommer hjem, så jeg kan få lov at sove bare en times tid. Jeg har nemlig været vågen det meste af natten. Seb har spist intet mindre end to is, som jeg virkelig håber bliver nede. Vi har ellers begrænset hans madindtag til kiks med salt, og så drikker han kogt afkølet vand. Men det kommer desværre også retur, så nu får han lov at spise (næsten) det han vil. Bare han får lidt i maven på en eller anden måde.

Det eneste jeg glæder mig over lige nu er, at det er nu han bliver ramt, og ikke om 10 dage.

Tak fordi du læste med i dag.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *