Ikke-kategoriseret

Mandagstanker og taknemmelighed

mandagstanker, taknemmelighed, tulipaner, forår

Det bliver mere og mere svært at sidde ved computeren og skrive. Jeg skal ofte skifte stilling. Foroverbøjet er et no-go. Tilbagelænet giver ondt i nakken. Ret op og ned på en stol giver hævede fødder. Sådan er det nok bare her i 37. uge.

Men derfor synes jeg alligevel at det var tid til mandagstanker. Sebastian sover, Simon er til frisør, og jeg sidder med en kop af min yndlings te i et stille hus. Dét er skønt!

Jeg trænger til ferie

Tænk hvis jeg bare kunne bestille et weekendophold, og så havde jeg gjort noget godt for mig selv og mine familie. Helt klart den letteste løsning på noget, der lyder som et luksusproblem.

Problemet er bare, at det ikke er ferie som i jeg-har-brug-for-at-komme-væk-hjemmefra, som jeg trænger til. Det er ferie fra min krop. Bare et par fridage fra graviditeten, de medfølgende gener, og nu også alt den sygdom jeg rager til mig.

De seneste tre uger har været hårde. Den første brugte jeg skiftevis på sofaen og i min seng, fordi jeg havde en slem kvalme igen. Bedst som det var overstået, bliver jeg ramt af en omgang ondt i halsen, og medfølgende hoste. Og da det er ved at være slut igen, så får jeg en omgang hoste. En af den slags, hvor noget sidder godt fast i luftvejene, og man faktisk er bange for, at det kunne blive en lungebetændelse. Da jeg også har haft adskilllige dage med let feber, blev jeg oprigtig bekymret. Men efterhånden blev det en mere løs hoste, så måske jeg alligevel er sluppet billigt.

Men sluppet af med det – det er jeg altså ikke endnu. Og nu har jeg ondt i halsen igen.Så nu begynder jeg for alvor at synes, at det er trivielt med alt den sygdom.

26 dage tilbage

Især fordi jeg jo stadig kæmper lidt (okay – lidt meget) med diverse gener fra graviditeten. Halsbrand og sure opstød er nu fast inventar i min hverdag. Det vækker mig ofte når jeg sover. Tyngden i maven er ubehagelig. Smerter i hofterne, fordi jeg nu kun kan ligge på siden og sove. Og ja.. der er meget mere. De søvnløse nætter er nu de værste. Jeg er faktisk træt. Men det er åbenbart umuligt at sove. Jeg har tænkt, at det var min egen skyld. Jeg har nemlig været slem til at sove meget i løbet af dagen. Men selvom jeg ikke sover om dagen, eller måske nøjes med 1-2 timer i stedet for 4-6 timer, så er jeg stadig vågen om natten.

Jeg er begyndt at overbevise mig selv om, at det er lillesøster som forbereder mig på, at være en del oppe om natten. Og det er helt ok. Men det ville nu være rart, hvis det kunne vente til hun er født.

Væsken i hænder og fødder også kommet. Det forventede jeg lidt – det fik jeg nemlig også med Sebastian, ca. 3-4 uger før termin. Denne gang har jeg da lagt mærke til at både hænder og fødder kunne spænde lidt. Men det var intet i forhold til første gang. Det er det så nu. I løbet af få dage er det blevet værre, og jeg har nu ofte røde og hævede hænder og fødder. Og ikke kun om aftenen og natten.

Men der er 26 dage tilbage til termin. Og jeg glæder mig. Igen kan jeg mærke, at jeg har sat næsen op efter at føde på dagen, eller et par dage før. Det håber jeg virkelig. Jeg har bestemt ikke lyst til at gå over tid igen. Men denne gang føles kroppen nu også mere klar. Lillesøster ligger langt nede – om hun ligger fast ved jeg dog ikke endnu. Men hun tynger og klemmer, og giver mig oftere smerter og ubehag. Det gjorde Sebastian ikke. Ikke på samme måde.

Babyshower

Sidste søndag havde min søde veninde arrangeret babyshower for mig. Jeg havde for længe siden frabedt mig noget “SURPRISE”, så heldigvis fik jeg at vide i god tid, at det var ved at blive planlagt. Det gjorde nu ikke dagen mindre god. Tværtimod. Det var så hyggeligt, og så godt arrangeret. Line i fokus, men uden at være for meget. Lige sådan som jeg fortrækker det, hvis jeg endelig skal være festens midtpunkt. Der kom både familie og veninder. Endda veninder som jeg ikke har fået snakket så meget med i lange tider. Jeg er så taknemmelig for, at de alle sammen havde lyst til at komme og gøre min dag speciel og mindeværdig. En dag, jeg helt sikkert aldrig vil glemme.

Jeg rydder op og rydder ud

Vi er for nyligt blevet færdige med at renovere vores bryggers. Vi havde en masse kasser og rod som vi bare havde flyttet i en container. Nu er det hele flyttet hjem igen, så jeg rydder op i samtlige kasser. Alt bliver gennemgået – gemt eller smidt ud. Og pakket bedre, så det er lettere at finde rundt i kasserne på loftet. Det er tidskrævende, når man er træt og ofte må ligge, eller i det mindste sidde, og hvile sig. Men det går fremad. Jeg er snart i mål.

Også mine hækle- og strikkeprojekter bliver der ryddet op i. Noget bliver pillet op, givet væk eller gjort færdigt. Det er nu meget rart at få afsluttet nogle UFO’er. Og ind i mellem strikker jeg af garn fra garnlageret. Det skal der nemlig også ryddes ud i.

Så selvom jeg føler at jeg intet når, så når jeg alligevel lidt hver dag. Og det er jo også en slags vej mod et slutmål.

Jeg er der snart. Det er det vigtigste.

Tak fordi du læste med i dag.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *