Strik

Jeg har Scarlet på pindene

Scarlett Rasmillas tykke yndlingsgarn strik sweater

Nogen husker måske at jeg i sommers slog til, da jeg fandt et godt tilbud på Rasmillas tykke yndlingsgarn. Og Scarlet var lige sådan en sweater jeg kunne tænke mig. Men som der nogen gange sker, så dukkede der vidst nye og mere spændende projekter op. Jeg kan ikke en gang huske hvilket det var, som overtog min interesse, men i hvert fald endte Scarlet i en projektpose. Og det var på trods af at jeg ellers var ret hug på den sweater i uld/bomulds-blandingen.

Det er desværre ikke den eneste pose garn jeg har liggende, som bare skal strikkes op. Nogen kan godt lide at have et garnlager, men for mig er garnlageret mere en reminder om alle de projekter jeg gerne vil strikke.

Jeg har mange drømme om strik i 2019. Men første mål er at få bund i de igangværende projekter, og i de projekter som der allerede ligger garn klar til. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det hele ikke skal være egostrik, men at der også må noget småt ind i mellem. Derfor strikker jeg nu på Scarlett, som heldigvis er en yderst taknemmelig sag, som strikkes på pind 5. Derefter har jeg planer om en romper eller et par bloomers til lillesøster.

Sommerens garn indkøb

Har jeg nogensinde vist jer det lækre garn jeg købte på Bornholm i sommers? Det tror jeg ikke. Det smukkeste håndfarvede garn fandt jeg derovre, og der kom lidt forskelligt med hjem. Det med blå speckles er til endnu en Ingen Dikkedarer sweater, dog skal jeg lige have købt en silkemohair som følgetråd til. Det grå og lyserøde til et smukt sjal. Det sidste fed ved jeg endnu ikke hvad skal bruges til. Men der er glitter i, så måske noget til lillesøster.

Garn håndfarvet Susi FredsmindeunikadesignGarn håndfarvet Susi Fredsmindeunikadesign

Jeg glæder mig til at få det lækre garn på pindene, men for nu, holder jeg mig til Scarlet.

Info: Jeg husker ikke hvor jeg købte opskriften på Scarlet henne. Måske ved Butikken ved Højen, hvor jeg også købte garnet.

Men designeren bag opskriften er Sanne Bjerregaard, og hun kan findes på Instagram 🙂

Tak fordi du læste med i dag.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *