Livsstil

Hvem forhindrer mine drømme, udover mig selv?

Jeg blev hevet ind til endnu en samtale på arbejdet i dag. Det er 2. gang på ca. 5 uger.Jeg har for mange sygedage, så det er fair nok, at jeg bliver hevet ind på chefens kontor. Men sikke en ubehagelig følelse det er, at blive stillet til ansvar overfor sådan noget, som for meget fravær. Nu lyder det som om, at jeg har flere ugers fravær, og det har jeg altså ikke. På mit arbejde er det sådan, at hvis man har 3 sygeforløb inden for 6 måneder, så bliver man kaldt til samtale. For mit vedkommende er det 3 enkeltstående sygedage.

Jeg holder fast i, ikke at fortælle dem om den angst jeg af og til lider af. Men jeg følte alligevel at jeg var nødt til at fortælle noget, for min leder var vidst begyndt at være oprigtig bekymret for, om det var noget på mit arbejde som gjorde, at jeg var syg. Jeg endte med at fortælle at jeg sandsyndligvis har Irritabel Tyktarm, men at jeg ikke havde været igennem udredning hos min læge. At alle symptomerne passede, men at da jeg forsøgte at tale med min læge om det, fik jeg beskeden som så mange andre: begynd at tage HUSK.
Det har jeg aldrig gjort, for jeg havde fornemmelsen af, at det ikke ville gøre noget godt for mig. Til gengæld har jeg prøvet nogle andre ting, og måske har jeg nu fundet frem til noget, som virker for mig.

Snakken faldt på fastansættelse

Samtalen blev ledt hen på senere fastansættelse, som nok ville blive svært for mig, hvis jeg fortsat havde så mange sygedage.

Jeg var godt nok mut, da jeg gik ud derfra. Jeg blev ked af det og dybt frustreret. Jeg følte faktisk at jeg fik beskeden om, at der ikke var plads på arbejdsmarkedet til en som mig. Så da jeg kørte hjem, skal jeg da love for at tankerne de farede rundt. Hvad skal der til for, at jeg får det bedre i min mave? at angsten ikke er til stede så ofte som nu? og hvad skal der til for, at jeg vil nyde mit arbejde, og trives med at arbejde?

Alle de drømme jeg havde

Så kom jeg til at tænkte på alle de drømme og idéer, jeg har haft de seneste år. Og på at jeg hele tiden har udskudt det jeg gerne vil. Jeg skulle bare lige gennemføre EUX. Jeg skulle bare lige gennemføre årene på en elevplads. Så kunne jeg gøre, hvad jeg ville.

Svaret på overskriften er ganske simpel: Ingen! Andre end mig selv.

Jeg kan ikke en gang beskylde Simon for det, for han har altid sagt til mig, at jeg skal lave det, som jeg har lyst til, og som gør mig glad.

Det er kun mig selv, som står til hindring for mine drømme

I langt de fleste tilfælde, vil det kun være en selv, som står til hindring for at føre sine drømme ud i livet.
Vi går og venter på det rigtige tidspunkt, på at vi er klar, at vi har samlet mod nok, at vi har spået og spekuleret længe nok om fremtiden til, at nu skal det være. Men ved du hvad? Der er ingen som tager springet, som har gjort nogen af ovenstående forberedelser. Så når man nemlig at blive bange. Bange for fremtiden og usikkerheden. Os mennesker kan nemlig godt lide at have et sikkerhedsnet i form af en plan b, c, d, e, f, osv., eller i hvert fald føle os tæt på 100% trygge i de skridt vi tager. Og hvis der er noget vi er eksperter i, så er det at spå om fremtiden. Vi forsøger i hvert fald på det.

Jeg bebrejder ingen for den udvikling. Eller.. måske. For nogen er jo nødt til at påtage sig ansvaret for, at have tudet os ørene fulde om, at vi skal sørge for at have planer og nødløsninger. Og hvad har det egentlig skabt i os? Min teori er at det skaber grænser. Måske endda angst. Det mener jeg ikke at der kommer noget godt ud af.

Hvad er løsningen så?

Vi skal lære at tro på os selv! Tro på vores drømme, og følge vores hjerter. Det gælder os alle sammen.

Avalon Khan (følg hende på Instagram hvis I ikke allerede gør, hun er fantastisk!) sagde i dag i sin story på IG noget i stil med at man tror at man skal gå og vente på at man har mod nok til at gøre noget man er nervøs eller bange for. Men så vil man sandsynligvis aldrig komme til at udføre det man gerne vil, for det er ikke før en oplevelse, eller et ønske, at du får modet. Det er først efter.

Det må jeg give hende ret i.

Tak fordi du læste med i dag.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *