Bolig, Hækling, Jul

Hæklet juletræstæppe

Indlægget indeholder reklamelinks

Med noget der ligner 9 måneder til jul, er juletræstæppe nok ikke lige det man tænker på, på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre kan der vel være en fordel i at være i god tid, og ikke sidde og have sådanne projekter på hæklenålen i sidste øjeblik. Ligesom jeg har gjort – intet mindre end to gange!

Jeg har for et par år siden hæklet det fine juletræstæppe i mørkeblåt til os selv, og sidste år fik jeg så lavet det i en rød version, til en af mine bekendte.

Det er et hyggeligt og lige til projekt. Når først man har fået etableret midten, så er det bare derudaf. Det er et af de der gode tv-serie/film projekter. Altså sådan et, hvor man sagtens kan hækle, og følge med i det der foregår i TV’et samtidig.

Jeg har fulgt denne video, og jeg har desværre ikke mål på hvad mine tæpper måler i diameter. omkring 120 cm tror jeg. Jeg googlede lidt hvad andre juletræstæpper normalt måler, og tog udgangspunkt i det.

Materialer

Det blå tæppe jeg hæklede, blev hæklet i akryl. Et valg jeg flere gange har fortrudt siden. Den røde version derimod, blev hæklet i Drops Karisma (reklamelink), og det er blevet meget bedre, og ligger flottere på gulvet.
Tæppet er hæklet på en nål 4 (brug 4,5 hvis du hækler stramt). Ca. 12 nøgler har jeg brugt af den vinrøde (reklamelink) garnet i guld, som fastmaskekanten er lavet af, er fra Søstrene Grene. Men de har en udgave hos Rito her (reklamelink), som muligvis er et bedre valg. Jeg har været nødt til at bruge dobbelt tråd af den fra Søstrene Grene, for at få det til at passe med størrelsen på hæklenålen. Og den fra Rito findes i øvrigt i mange forskellige farver, hvis man nu ikke lige er til guld.

Måske det skal være i år, at du også skal have et fint hjemmehæklet juletræstæppe under dit juletræ?

Tak fordi du læste med.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *