Gravid

“Gud hvor er der mange syge gravide”

…en kommentar jeg læste i min terminsgruppe den anden dag. Først tænkte jeg “syge gravide? Det er måske ikke den helt rigtige betegnelse. Belastede gravide, passer nok bedre”. Bagefter tænkte jeg, at hun helt sikkert er en af dem, som bare har det fantastisk med at være gravid, og ikke har en eneste gene. Det er altid dem, som kommer med sådan nogle kommentarer. Eller mænd.. eller kvinder som ikke har prøvet at være gravide.

Jeg følte mig nok også lidt truffet. I min første graviditet, var jeg ikke en af dem, som havde brug for hverken en fuldtids- eller deltidssygemelding. Det er jeg denne gang. Og hvad end folk tror, så synes jeg ikke, at det er specielt fantastisk.

Jeg bryder mig ikke om den der indstilling til, at når man er sygemeldt, uanset hvad årsagen er, så går man bare der hjemme og har masser af tid til sjov og ballade. Hvad skal man dog bruge alt den tid til? Det er jo slet ikke sådan det er i virkeligheden. De fleste som er sygemeldt med en reel årsag, eller har været det, ved at den tid man har derhjemme, bruger man på at blive hængende sammen. Og det er ikke sjov og ballade.

Mine dage er gået med at sove, slappe af, kaste op eller bare være dårlig, og forsøge at have bare en lille smule overskud til at være mor og kæreste.

Nu er jeg tilbage

Nu er jeg tilbage på mit arbejde på deltid. Mange spørger om det ikke er fedt at være i gang igen.. “det er jo så kedeligt bare at gå derhjemme og være sygemeldt”. Tjo.. jeg er da glad for at vende tilbage til arbejdet. Men jeg er også skræmt over, hvor hårdt det tager på mig, at arbejde sølle 3 timer om dagen. Jeg er træt noget nær hele tiden. Sover dårligt om natten, hvor jeg vågner mange gange, og ikke kan sove igen. Kvalmen har hele tiden været der, men jo mere træt jeg er, des værre bliver den. Jeg har ikke rigtig tid til at få sovet om eftermiddagen, selvom jeg har brug for det. Men når jeg kommer hjem, er det eneste jeg kan tænke på, at jeg snart skal køre igen – jeg skal jo hente Sebastian.

Antallet af arbejdsdage indtil barslen bliver talt ned. Og lige nu forsøger jeg bare at holde ud, så godt jeg nu kan.

Jeg ved at der er mange andre gravide, der har det som mig. Derfor synes jeg heller ikke, at den lidt nedladende holdning til at være sygemeldt gravid, hører nogen steder hjemme. Der er faktisk ofte en reel grund. Og jeg kan tydeligt mærke, når jeg presser mig selv mere, end hvad godt er. Det er frygtelig ubehageligt.

Og hvem kommer egentlig og takker én for, at man har givet langt mere af sig selv, end man kan klare?

Det er der ingen, som gør.

Pas på dig selv. Der er kun dig til at gøre det.

Tak fordi du læste med i dag.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *