Gravid

Gravid: Det er på ingen måder som forventet

Gravid

Det er den mest mærkelige følelse at stå i en situation, som jeg inderligt er så lykkelig over – men samtidig ønsker skal få en ende meget snart.

Selvfølgelig vil jeg aller helst gå tiden ud, dvs. føde tidligst 37+. Men jeg tager også mig selv i at håbe, at hun har tænkt sig at melde sin ankomst omkring 38+. Jeg er som sådan ikke træt af at være gravid, men jeg er træt af alle de gener, det har påført mig.

Én ting er de pokkers symfysesmerter, som gør ubeskriveligt ondt, men det værste er faktisk kvalmen. Jeg er så træt af at have kvalme. Faktisk kan jeg slet ikke huske, hvordan det er at lave et måltid mad og spise det, fordi jeg rent faktisk er sulten og skal bruge energien. Hver gang jeg skal spise, er det med et tidsrum på ca. 5-10 min. hvor jeg skal skynde mig at finde noget at spise, som tager kvalmen, og som, i værste tilfælde, ikke er så forfærdeligt at kaste op igen. Det er så trættende.

Jeg troede ellers at det var overstået

Lige før jul var der en kæmpe bedring, og efter vores omgangssyge var der kun en smule kvalme tilbage. Intet i forhold til det jeg havde været i gennem, så det var jo fantastisk. Det holdt desværre ikke så længe.

Jeg nåede at være på arbejde i to uger, før kvalmen kom stærkt tilbage. Det har muligvis været en del af en reaktion på, at det var lidt stressende at starte på arbejde igen. I hvert fald begyndte jeg at få voldsomme anfald af svimmelhed, hjertebanken, for høj hvilepuls og kunne pludselig ikke sove om natten længere. Hos jordemoderen målte hun mit blodtryk, som var en smule for højt, og hun sagde derfor, at jeg skulle blive hjemme og få slappet godt af. Det har jeg gjort. Efter 1,5 uge var mit blodtryk normalt, og efter 2 uger kunne jeg endelig sove om natten igen. Hjertebanken og den høje hvilepuls forsvandt også. Kvalmen er der desværre endnu. Så kiksene, mandlerne og vandet er tilbage på natbordet. For når jeg vågner, så skal jeg have mad lige med det samme.

Det gør intet godt for mit overskud at være så dårlig hele tiden. Jeg kæmper virkelig for at holde mig bare lidt i gang, og alligevel få lavet en del af de ting jeg gerne vil nå, før lillesøster kommer. Og så er jeg selvfølgelig også nødt til at gemme en del af mit overskud til Sebastian. Jeg har så ondt af ham. Jeg håbede sådan at graviditeten ikke ville gå ud over ham. Men at vente en lillesøster, har kostet sin pris for os alle tre. Alligevel har det ikke været så slemt for Sebastian, at han ikke mener at vi skal have en til senere. Han skal nemlig have både en lillesøster og lillebror. Det kommer ikke til at ske – det måtte jeg ret hurtigt fortælle ham.

Om ca. 10 uger får vi endelig vores lillesøster, og så har vi fået de to børn, som vi altid har ønsket os.

Og så er det slut.

Tak fordi du læste med.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *