Børn, Gravid, Livsstil

“Er jeg en dårlig mor?”

Sebastian har kastet op. Igen. Det er kun en uge siden sidst. Jeg har lyst til at skrive at det er samme mønster som det plejer at være – men det passer ikke. Der er ikke noget mønster. Den seneste uge har han er par nætter været “vågen” og bange – uden at være vågen. Så jeg begyndte at læse om Night terror, og har gået og overvejet behandlingsmuligheder. Men så holdt det op. Hver gang har jeg stået klar med spanden, fordi han ofte vågner på samme måde, og er ked af det, når han skal kaste op. Men han kastede ikke op.

Lige i aftes, var jeg ikke forberedt på at han skulle kaste op. Så da han vågner og er ked af det, går jeg ind for at trøste og berolige, men uden at tage ham op. Heldigvis sætter han sig selv op, og så kommer hele aftensmaden retur.

Da vi har fået hjulpet ham af med tøj, dyne osv. og får puttet ham ind i vores seng, sidder jeg lidt med følelsen af magtesløshed. Min lille dreng – hvad skal jeg dog gøre for at hjælpe dig? Jeg sidder i et par timer i sengen og kigger på ham. Ind i mellem kommer jeg i tanke om en årsag, som kan googles. Har han mon refluks? Hvad er cyklisk opkastnings syndrom? Har han angst? Er der noget galt i hans mave-tarm-system? Er det noget han ikke kan tåle at spise? Er jeg en dårlig mor?

Er jeg en dårlig mor?

Pludselig tager jeg mig selv at være bange for at det er et helt forkert tidspunkt, at vi har valgt at forøge familien. Jeg er bange for at Sebastian i alt for lang tid har måtte lide under min graviditet. Mit overskud har ikke været det samme. Jeg har været træt, haft ondt i maven og ikke haft specielt meget tålmodighed. Har jeg haft lidt for svært ved at rumme ham? Og har det mon haft indflydelse på, hvordan han har det nu? Er disse opkastninger et resultat af tanker og mavepine? Eller er det bare en uheldig periode vi er i?

Min intuition siger mig, at jeg er nødt til at reagere. Og de fleste mødre ved, at en mors intuition ikke skal ignoreres. Men som kvinde med angst, ved jeg også, at jeg kan komme til at forveksle min intuition med frygt. Frygten for at der oprigtig er noget galt med ham, eller at det er mig som fuldstændig har fejlet som mor.

Det er hårdt at være mor

Sebastian snakker meget. Rigtig meget. Om alt muligt. Jeg tror egentlig at meget af det er tanker, som kommer til udtryk. Men nogen gange kan det være svært at rumme alt det, som han har brug for at fortælle. Og når både Simon og jeg har det sådan, så er jeg da endnu mere bekymret for, hvordan det er at være Sebastian. Han må tænke meget over tingene. Ligesom jeg selv gør. Men som 4-årig er det bare noget andet man tænker over. Fx kan han bruge en time på at fortælle mig om hvad de andre børn har gjort eller sagt ovre i børnehaven.

Alligevel er det kun en gang i mellem jeg siger til ham, om vi kan snakke om noget andet. Eller jeg prøver at distrahere ham med et eller andet. Han skal selvfølgelig have lov til at lette hjertet for hvad end der nu skulle være. Men nogen gange virker det som om, at han snakker bare for snakke.

Frisk som en fisk

Her til morgen da vi vågner er Sebastian mere end frisk. Så føler jeg mig lidt fjollet, at jeg har ligget og været urolig hele natten. Kigget på ham og lyttet til om han trak vejret, eller gav tegn til at skulle kaste op igen.

Men han kan slet ikke huske at han har kastet op. Han startede med at stå op, præcis som han plejer: går på toilettet, går ind i stuen og tænder lyset, for så at finde sin iPad og sætte sig i sofaen. På et tidspunkt går han ind på sit værelse og spørger så hvorfor der ikke er noget lagen på madrassen. Og hvor hans dyne er henne. Jeg fortæller, at det hele er ved at blive vasket, fordi han har kastet op i nat. Det kunne han ikke huske (og det var ellers noget af en omgang). For så at spørge om vi kan lave havregrød, og om han må et stykke toastbrød med ost og syltetøj imens han venter. Så nu har han spist en god portion morgenmad, og sidder nu og leger med sine Magnatiles.

Night terror

Så igen slår det mig – kan det være night terror? Kan han vågne og være så angst at han kaster op? Jeg har ingen forstand på det. Og den viden jeg kunne tilegne mig på google var en anelse sparsom.

Og hvad søren skal jeg gøre ved det?

Hvis du sidder med nogle erfaringer omkring night terror, må du meget gerne dele dem nede i kommentarfeltet.

Tak fordi du læste med.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *