Børn, Gravid, Hækling, Strik

En dag til mig, tak

Sidste uge har været hård, og jeg er træt. De fleste nætter har jeg ikke sovet ret meget. Sebastian har haft det svært, så det har jeg selvfølgelig gjort alt hvad jeg kunne for at hjælpe ham igennem. Heldigvis går det nogen gange hurtigt når man handler, og efter at jeg tog en beslutning om, at Seb skulle have en Bodytalk, er der sket ting og sager.

Om det har hjulpet på hans natteangst, eller Night terror, som det også kaldes, ved jeg ikke endnu. Men behandlingen har gjort, at han har åbnet meget mere op omkring de ting, som han har det svært med. Det har gjort det en del lettere for mig at hjælpe ham, og også at tage hånd om de problemer der nu er. Desuden kan jeg mærke, at han har sovet meget bedre de seneste nætter. Det må være gode tegn.

Børnehaveskift

Det er ikke nogen hemmelighed, at en del der lå til grund for hans natteangst, stammede fra børnehaven. Problemer som jeg faktisk havde opdaget for længe siden, og som jeg troede var blevet løst, efter at have taget en snak med en af pædagogerne. Men det havde åbenbart ikke hjulpet, så jeg har faktisk været helt derude hvor jeg overvejede om jeg skulle kigge på en ny børnehave til Seb. Jeg har ikke afskrevet idéen endnu, men jeg har taget en snak med lederen i hans nuværende børnehave, som heldigvis tager sagen meget alvorligt.

Jeg havde lovet Sebastian, at jeg ville snakke med dem derovre, og jeg kunne se på ham, at det lettede at høre, at de voksne nu ville tage hånd om problemerne. Så røg der også lidt vægt fra mine skuldre, og en del af mavepinen forsvandt.

Det er bare hårdt, når ens barn har det svært. Især var det svært for mig (og ham) at han bare gerne vil gøre det godt for de andre, men at det gjorde, at det ikke var godt for ham selv. Så selvom han selvfølgelig ikke skal gå og gøre andre børn kede af det med vilje, så har jeg brugt meget tid på at forklare ham, at for ham er det vigtigst hvordan han har det. Og at han ikke skal gå og tage hensyn til, om nogen bliver ked af det. Selvfølgelig sagt med andre ord.

Nu håber jeg bare på, at det bliver bedre.

Ingen søvn til mig

Hele ugens udfordringer, plus at jeg nu er 32 uger henne, og virkelig kan mærke at fødslen så småt nærmer sig, har gjort, at jeg ikke kunne sove. De fleste nætter har jeg haft den mest forfærdelige uro i kroppen. Men især i benene og armene. Med en god åndedrætsmeditation på telefonen er det, de fleste nætter, lykkedes mig at falde i søvn hen ad morgenen. Men så begyndte Seb at stå meget, meget tidligt op. Så 30-60 min. søvn til mig, og så måtte jeg stå op sammen med ham.

Men i nat har jeg sovet næsten hele natten. Det har været skønt! Og tiltrængt. Sebastian er kørt i børnehave, og nu har jeg nogle timer for mig selv, før han skal hentes igen.

Scarlet er droppet

I går fandt jeg en stak strik frem, som skulle have hæftet ender. Det er ikke lige det, jeg synes er sjovest at lave, derfor ender jeg ofte med en bunke, som ligger umonteret og/eller med uhæftede ender. Til gengæld er det fantastisk, når det er gjort, og de fleste af projekterne er jeg ved at forberede blogindlæg til. Det glæder jeg mig til gengæld til.

Scarlet blev droppet. Efter at have strikket kroppen færdig, indså jeg at jeg havde strikket en trøje i størrelse meget for stor. Den var faktisk for stor til mig, selvom jeg er højgravid. Det kunne jeg hurtigt ane, ikke ville blive godt. Nu er den pillet op, og garnet skal bruges til noget andet. Imens har jeg endnu en UFO liggende, og ellers strikker jeg klude til køkkenet, og til gaver, og selvfølgelig bliver der også strikket til lillesøster.

I dag står den på mig-tid, strikketid og masser af fred og ro. Og muligvis også en lille middagslur.

Tak fordi du læste med.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *