Børn, Gravid

Det er jo ikke for at være utaknemmelig

Gravid utaknemmelig gener
(Ja, jeg skulle have fjernet den virkelig grimme plastikpose. Det er min midlertidige tomme-flasker-løsning)

Andre gravide som måske ikke lige har den letteste graviditet, kan måske godt sætte sig ind i det der med at føle sig lidt utaknemmelig. Jeg føler mig som et brokkehoved. Og jeg har jo sådan set selv været med til at bestemme, at vi skulle have endnu et barn. Så hvorfor tillader jeg mig overhovedet at have den mening, at det er frygteligt at være gravid.

Jeg føler mig sommetider så utaknemmelig. Men det er jeg i virkeligheden slet ikke. Tværtimod. Lillesøster er et ønskebarn, præcis ligesom Sebastian. Og jeg er faktisk meget taknemmelig for, at det igen er lykkedes at blive gravide. Endnu mere for at vi får lov til at have en af hvert køn. Det er virkelig en drøm, som går i opfyldelse. Vi havde selvfølgelig været ligeså glade for en dreng mere, men man har jo lov at drømme, eller håbe på noget man virkelig godt kunne tænke sig. Bare en lille smule.

Det er nu også lidt underligt, det der med at skulle have en pige. Jeg har altid troet at jeg ville gå amok i lyserødt. Men jeg har faktisk lidt svært ved at forholde mig til, at det nu er lyserødt vi skal købe. Næsten alt det tøj jeg har valgt til lillesøster er sort/sortmønstret, blommefarvet eller gråt. Dog har jeg udfordret mig selv en smule og købt en lyserød puslepude. Men kun fordi jeg ved, at der kommer til at ligge stofbleer på det meste af tiden.

Om lidt er det tid til endnu en scanning

I denne uge skal vi til gennemscanning. En scanning som jeg med Sebastian ikke tillagde så stor værdi, men det gør jeg sørme denne gang. Jeg er både nervøs, men også temmelig sikker på, at alt er helt fint. Dårlige erfaringer læser man desværre for ofte om, og det er nok de historier, som har givet grobund for min nervøsitet denne gang,

Og så er jeg bange for at blive straffet for at være utaknemmelig. Selvom jeg i virkeligheden slet ikke er det. Det lyder måske en smule sært, men jeg frygter at få dårlige nyheder til gennemscanningen, og så ved jeg, at jeg vil have dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan lide at være gravid. Men ærlig talt, så bryder jeg mig bare ikke om at være gravid. Jeg vil bare gerne have babyen. Jeg håber virkelig ikke, at jeg sidder alene med de følelser.

Jeg trøster mig med, at jeg allerede nu mærker spark hver dag. Det tyder på, at jeg har en meget aktiv baby i maven. Det tager jeg som rigtig gode tegn.

Dårlig samvittighed

Den dårlige samvittighed er på mange måde en sjov størrelse, når man er gravid. Jeg tager mig i at skælde mig selv ud, over mit brok, og lige minde mig selv om alle dem som kæmper for at blive gravide. Jeg har jo fået det, som jeg vil have det, så kan jeg ikke tillade mig at gå og sige, at jeg ikke kan lide at være gravid. Eller kan jeg?

Det synes jeg faktisk godt at jeg kan. Ligesom at når de som kæmper i mange år for at blive gravide, endelig bliver det, også synes at det er skide hårdt at være gravid. Det ér det! Og det er helt okay, at have den mening.

Desværre er der mange som ikke rigtig kan forholde sig til, at man ikke kan lide at være gravid. Man glemmer hvordan det er. Dét kan jeg i hvert fald skrive under på. Nogen ved af gode grunde, ikke hvordan det er. Og når man går der, og er næsten 20 uger henne, og der stadig er daglig kvalme, madlede (ok, opkastningerne at da holdt op for et par uger siden), næsten ikke kan gå, stå eller vende sig i sengen for bækkensmerter, har mavepine pga. øget luft i tarmene (ja, hvem sagde det er smukt at være gravid?), sover 10-14 timer i døgnet men stadig er træt, og næsten dagligt er så svimmel, at det er svært at holde balancen, er der så noget at sige til, at det ikke er alle som synes, det er fantastisk at være gravid?

Jeg glæder mig til april, for jeg håber inderligt at det er april jeg føder, og ikke i maj. Jeg glæder mig til at skulle være mor til endnu en lille vildbasse. Jeg ved at det bliver en omvæltning at være mor til to. Men jeg ved også, at det nok skal gå.

Tak fordi du læste med i dag.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

9 thoughts on “Det er jo ikke for at være utaknemmelig

  1. Åh hvor jeg kender den følelse du beskriver der. I begge mine graviditeter har jeg været et stort brokkehovede pga kvalme og opkast 🙁 Man føler sig utaknemmelig og lidt skør, men det er fandme bare skide hårdt! Så har får du et virtuelt kram og så håber jeg at du får en super god sidste halvdel af graviditeten!

    1. Tak ❤️ Og hvor er det rart at vide at jeg ikke er alene. Jeg håber også snart på lidt bedring, så resten af tiden bare kan nydes ☺️

  2. Sådan er det også at være gravid. Det er en hård proces – både fysisk og mentalt. Og det er helt fair ikke at elske hele processen. Hvem elsker at have kvalme? Præcis – ingen.

    Jeg er sikker på, at scanningen går som den skal. Kram herfra.

    1. Lige præcis! Der er bare mange som ikke tænker på, at det ikke kun er den rene lykke.
      Tak, den gik heldigvis rigtig godt ☺️

  3. Jeg kunne ikke FORDRAGE at være gravid! Jeg havde kvalme fra oktober til april, og havde det bare helt generelt som om jeg var syg. Og tanken om at der voksede et andet menneske inde i mig var ret freaky også!
    Så du er bestemt ikke alene ☺ og jeg har også planer om en toer ?

    1. Ja man går jo også igennem det alligevel, selvom at det er hårdt.
      Jeg kan godt forstå at du gerne vil have en toer ? Pøj pøj med det ?

  4. Tusind tak for din ærlighed. Det er nemlig rigtig at man føler at omverdenen har en forventning om at man bare går og stråler og er så lykkelig når man er gravid. Men for fanden hvor kan det ind i mellem også bare være hårdt. Du er bestemt ikke alene. Held og lykke med det ❤️

    1. Selv tak ❤️ Jeg synes det er en super ærgelig tendens at fordi man er gravid, så skal man bare synes at det er mega fantastisk, og være ovenud lykkelig. Der er også en bagside af medaljen.
      Tak ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *