Hækling

Chunky vinkelsjal

chunky vinkelsjal hæklet

chunky vinkelsjal hækletJeg har for halvandet år siden hæklet det lækreste, florlette vinkelsjal til en person som er så betydningsfuld for mig. Hun hjalp mig (endnu en gang) med at finde tilbage til den rigtige vej, og var med til at få mig i gang med min uddannelse i 2017. Og hun hjalp mig også igennem de 6 måneder som jeg manglede at afslutte. Hun er guld værd.

Jeg ville gerne give hende en særlig gave som tak. Min måde at løse det på, er som regel at lave noget selv. Så jeg hæklede et vinkelsjal.

Det var med hensigten at jeg også selv skulle have et på et tidspunkt. Men som med så mange andre hensigter, bliver de ikke altid en realitet. Ikke sådan lige med det samme.

Et øjeblik var jeg i tvivl om farverne

Så da jeg her, halvandet år efter, faldt over et rigtig godt tilbud på garn, (der er kommet flere farver siden jeg bestilte) købte jeg ind til en vinkelsjal til mig selv. Denne gang i en tyk udgave. Jeg gik i gang nærmest med det samme, da pakken ankom.

Det tog kun et par dage, så var det færdigt. Det gik hurtigt på hæklenål nr. 5. Det er også rart en gang i mellem. Ikke at skulle arbejde på noget i flere uger, eller måneder.

Det er blevet ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Tykt og varmt. Lige som jeg ville have det. Et øjeblik var jeg i tvivl om farverne, for så at beslutte at det var godt med lidt farver. Og jeg har valgt dem, jeg holder aller mest af.

Jeg har fulgt opskriften fra Lutter Idyl, men har ca. halveret antallet af masker, og brugt Rasmillas tykke yndlingsgarn, i stedet for det tynde.
Hvis du hellere vil lave det i det tynde garn, så findes det nu under navnet Strikkesalonens yndlingsgarn.

Tak fordi du læste med i dag.

- Line

Vil du opdateres når der kommer nye indlæg? Så følg bloggen på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *